Handicapridning


I Ballerup Rideklub har vi en stor, veletableret handicapafdeling, hvor der for tiden tilbydes cirka 40 hold om ugen samt privatundervisning i begrænset omfang.

Det betyder, at vi har omkring ti heste og ponyer, der er specielt trænet til at ride med handicappede ryttere. Det betyder også, at der er hjælpemidler til selve ridningen på stedet, samt at du vil føle dig velkommen trods dit handicap, fordi vi er mange. Kørestole, rolator etc. er således et dagligt og accepteret syn i Ballerup Rideklub.

Handicapridning på Ballerup Rideklub
Ballerup Rideskole er godkendt af DHIF, hvilket betyder at vi opfylder kravene om de ydre faciliteter, der skal være i orden, for at en rideklub kan tilbyde handicapridning. Der forefindes således gode tilkørselsforhold helt ned til ridehallen, hvor det også er muligt at parkere, hvis man er dårligt gående. Desuden findes der opvarmet rytterstue og handicaptoilet.

I selve ridehallen er der installeret lift og kørestolsrampe samt strålevarme til ventende ryttere. Desuden forefindes et stort udvalg af specialudstyr til selve ridningen, herunder specialskind, diverse tøjler mv. Hestene og ponyerne, der indgår i handicapundervisningen, er alle specialuddannede, rolige og pålidelige hest, der er vandt til både skovture og ridning i ridehus. Selve undervisningen varetages af specialuddannede handicapinstruktører.

Undervisningen er individuel, således at særlige interesser og handicap tilgodeses i hvert enkelt tilfælde. Der er således mulighed for enten at ride i terrænet, at lave styrketræning på hest, motoriske øvelser på hest, afspænding på hest, udstrækning på hest, samt egentlige ridetekniske øvelser som at stoppe og dreje hesten, ride sidelæns m.v.

Selve ridningen
Vi mødes altid nede i ridehuset inden timens start. Her fordeler vi heste, fører protokol m.v. Herefter sadles hestene op, og hvis du har lyst og mulighed, er du velkommen til at være med til det. Ellers trækker vi hesten ned i "galoplugen", som er pladsen foran kørestolsrampen, og herfra stiger du op. Efter de indledende manøvre med at spænde gjord, indstille stigbøjlerne, så de passer til netop dig, er vi klar til at begynde ridningen.

Ridningen kan enten foregå i ridehuset, på ridebanen eller i skoven. I ridehuset træner man det at styre hesten, holde balancen, træner svage muskelgrupper og almindelige ridetekniske principper. Da skoven ligger tæt op ad rideklubben, er en skovtur ofte på programmet. I skoven bliver din balance trænet, og du kommer steder, du ellers aldrig ville have mulighed for at komme. Det vil så vidt muligt være sådan, at du rider på den hest, der passer bedst til netop dig, og den rider du på hele sæsonen, eller til du har lyst til at prøve en anden.

Hvem skal jeg kontakte
 I Ballerup Rideklub findes der flere forskellige typer af handicapridning. Du kan kontakte handicapafdelingen eller ridefysioterapi, hvis du eller dit barn har lyst til at gå til ridning.

Handicapafdeling
Helle Jørgensen
E-mail:
handicapridestruktor@balleruprideklub.dk

Ridefysioterapi
Charlotte Tardrup

E-mail: tarfran@sport.dk, hvis du er interesseret i at bliver skrevet op.
Tlf. tid mellem kl. 8.00 - 8.30 for notering på venteliste - ring 2621 0101.
Almindelige spørgsmål kan godt besvares udenfor tlf. tiden.

Ønsker du at bliver optaget skal du maile følgende oplysninger:
Navn:
Tlf.:
Diagnose:
Vægt:
Alder:
kørestolsbruger: ja/nej
Kan du sidde selv? f.eks. på en seng uden støtte: ja/nej
Har du redet før? evt. hvor?

For yderligere oplysninger om ridefysioterapi henvises til www.ridefys.dk

Du kan se tider for ridning under siden Ridehusplan.

Se flere billeder

I december 2005 blev Ballerup Rideklubs handicapafdeling tildelt årets Handicappris fra Handicaprådet i Ballerup Kommune.