Historie

Ballerup Rideklub (BAL) blev stiftet d. 23. februar 1978. Ballerup Kommune overtog rideskolen d.1. juni 1981 og overdrog ansvaret for driften til Ballerup Rideklub. Klubben er medlem af Dansk Rideforbund under Dansk Idrætsforbund, og er med sine ca. 550 medlemmer en af de største idrætsforeninger i Ballerup Kommune.

Ballerup Rideklub er en rideklub med mange aktiviteter. Vi rummer alt fra handicapridning (dog ikke ridefysioterapi og lift) rideskole for børn og voksne og opstaldning af privatheste. Der afholdes årligt rideskolestævner, klubstævner og distriktsstævner, og klubbens medlemmer deltager også aktivt i stævner udenbys.

Der ud over afholdes mange aktiviteter, såsom kurser, foredrag, fællesspisning og fester, julearrangementer, juniorudvalgsarrangementer etc.

Vi råder over to ridehaller, tre udendørs dressurbaner og en stor springbane samt vi har direkte adgang til Hareskovens store net af ridestier.