Prøvetime

Hvis du godt kunne tænke dig at gå til ridning, men ikke er helt sikker – så er det en god ide at komme til en prøvetime. (eller 2 )

Rideskoleholdene har 7-9 ryttere på holdene og vi har inddelt holdene i: småpony, storpony og heste, og i niveauerne begynder, letøvet og øvet.

Der er prøvetimer i takt med at der bliver ledige pladser på holdene.

OBS. DER ER VENTELISTE TIL ALLE HOLD, PRØVETIMER TILBYDES TIL VENTELISTEN VED LEDIGE PLADSER.

Du kan booke en prøvetime ved kontakt til kontoret. Find et egnet hold på vores ridehusplan (balleruprideklub.dk) – et begynderhold, hvis du er begynder eller et let øvet, hvis du kan ride skridt, trav og galop selv, ring på 44 65 53 89 tirsdag/torsdag 14.00-.16.30 eller skriv en mail til rideskoleansvarlig: rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk

Når du kommer til prøvetime eller starter til ridning, er det en god ting at have bukser på, som er lavet af noget blødt stof – og eventuelt et par handsker. Desuden skal du have en ridehjelm på – vi har lånehjelme, og gummistøvler eller sko med en hæl på, så din fod ikke glider igennem stigbøjlen.

Husk at klæde dig efter vejret.

Når du kommer til din ridetime må du forvente at skulle strigle og sadle ponyen/hesten op. Derfor skal du møde mindst 30 min. før timens start.

Pris på prøvetimer

små ponyer            105,00 kr. 45 min

Stor ponyer            135,00 kr. 60 min

Hest                        160,00 kr. 60 min

Når du har aftalt en prøvetime med rideskoleansvarlig, betales / bookes prøvetimen med et betalingskort ved at gå til menuen "Tilmelding">Rideskolen>Prøvetime eller på linket her: Køb prøvetime

Hvis du er interesseret i at starte på holdet eller ønsker en prøvetime mere, skal du senest 3 dage efter prøvetimen, sende en mail til rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk og meddele dette.

Du skal efterfølgende oprette en profil til dig eller dit barn på vores hjemmeside (mail og telefonnummer skal være forældres til børn under 18 år)

Herefter sendes en pakketilmelding til din mailadresse for medlemskab og hold med et pakkelink som følges og tilmeldes et betalingskort.

Herefter har du løbende 1 måneds opsigelse til d. 1

Læs gerne informationer om rideskolen og reglerne for ind- og udmeldelse i menuen "RIDESKOLEN".