Tilmelding til efterårsrideskolestævnet

25-08-2025

Kære alle

Sommeren går så småt på hæld, og det betyder, at tilmeldingen til efterårets rideskolestævne nærmer sig. Stævnet afholdes den 19. oktober og den 7.-9. november 2025 ☀️

Tilmelding:

Tilmelding sker elektronisk på:https://staevneplanner.azurewebsites.net/ fra 31. august 2025 - 6. september 2025.

Man kan vælge én 1. prioritet (enten dressur eller spring). Man er sikret at starte minimum én klasse.

Derudover kan man ønske en 2. prioritet (enten dressur eller spring). Man er ikke sikret, at ens 2. prioritet kan opfyldes. Det kommer an på, hvor mange der er tilmeldt i de forskellige klasser, og hvor mange ponyer/heste, der er til rådighed.

Man skal fortsat som altid ønske 5 heste/ponyer i både første og anden klasse.

Tilmelding er åben for klasserne både den 19. oktober og 7.-9. november.

Hjælpere:

Det er ikke muligt at tilmelde sig hjælperopgaver ved tilmeldingen. Tilmelding til hjælperopgaver åbner, når vi kender antallet af tilmeldinger og ved, hvornår klasserne ligger, så man ikke tilmelder sig en hjælperopgave forgæves 🌟

Hvad skal jeg starte?

Hvis du er i tvivl om, hvilke(n) klasse(r), du skal starte, så tag en snak med din ridelærer. De kan også hjælpe dig, hvis du er i tvivl om heste-/ponyønsker 😊

Betaling:

Betaling skal først ske, når I har fået besked om, hvor mange klasser, I får mulighed for at starte. Tilmeldingen er bindende.

Vi bestræber os på, at klasserne ligger de samme dage som beskrevet i propositionerne, men det kan være nødvendigt at flytte klasser til andre dage den pågældende weekend, afhængigt at tilmeldingerne. Der er derfor ved tilmelding ikke nogen garanti for, at klassen ligger den dag, man tilmelder sig.

Flyttes en klasse fra den 19. oktober til weekenden den 7.-9. november eller omvendt, vil man få en mail om, hvorvidt man fortsat ønsker at være tilmeldt den pågældende klasse. Melder man tilbage inden udløbet af den frist, der fremgår i mailen, vil man få mulighed for at få pengene tilbage, hvis man ikke kan deltage den skiftende weekend.

Flyttes en klasse fra en dag til en anden i weekenden den 7.-9. november, vil tilmeldingen fortsat være bindende, og man kan ikke få penge tilbage, selvom en klasse bliver rykket fra f.eks. fredag til lørdag.

Propositioner:

(foreløbige) propositioner for efterårets stævne kan findes her: Propositioner

Hvis I har nogen spørgsmål, er I velkomne til at sende en mail på rideskoleudvalg@balleruprideklub.dk

Vi glæder os meget til endnu et skønt stævne med jer 🌸🌸🌸

Læs mere
10